Forretningsbetingelser

er gældende pr. 1. marts 2017

Ved at acceptere Forretningsbetingelserne samtykker du som Unica Hosts kunde og aftalepart til, at de til enhver tid gældende forretningsbetingelser regulerer forholdet mellem dig og Unica Host i forbindelse med din bestilling og brug af Unica Hosts hosting produkt.

1. Generelle bestemmelser
Det er en betingelse for at kunne tegne et Abonnement, at Kunden er myndig.

Unica Hosts forskellige abonnementstyper og de nærmere ydelser, som indgår heri kan ses i produktsammenligningen. I det følgende benævnes den af Kunden valgte abonnementstype som “Abonnement”.

Unica Hosts til enhver tid gældende priser på Unica Hosts forskellige abonnementstyper fremgår af produktsammenligningen.

Unica Host forbeholder sig retten til at ændre sine priser med 30 dages forudgående varsel.

Kundens hosting produkt vil normalt blive oprettet straks efter accept af disse betingelser og betaling af abonnementsprisen. Kunden modtager skriftlig bekræftelse på oprettelse af abonnement pr. e-mail (elektronisk fakturering).

Hvis Kunden ønsker eget domæne kan der dog gå op til 5 hverdage og i nogle tilfælde længere tid fra Kunden har underskrevet de nødvendige dokumenter til domænet er blevet endeligt redelegeret eller registeret.

Unica Host tager forbehold for domæner oplyst som værende “ledige” og dermed mulige at registrere, ikke nødvendigvis er tilfældet, da forespørgsler hos de respektive TLD-administratorer kan forekomme mangelfulde.

Såfremt der sker ændringer i Kundens kontakt oplysninger påhviler det kunden selv at ændre dette i Unica Hosts kundecenter.

2. Varighed, ophør og opsigelse
Et abonnement løber i 12 måneder ad gangen. Kunden betaler abonnementet forud. Kunden kan opsige sit abonnement med minimum 30 dages varsel til udgangen af en måned. Opsigelse fra Kunden indebærer tilbagebetaling af forudbetalt abonnement med undtagelse af domæneafgiften og oprettelsesgebyret. Ved udløb af enhver abonnementsperiode modtager Kunden en meddelelse pr. e-mail om abonnementets udløb vedhæftet en faktura til indbetaling inden 14 dage, hvis Kunden ønsker at forlænge sit abonnement med yderligere 12 måneder.

Hvis Kunden ikke ønsker at forlænge abonnementet, skal Kunden blot forholde sig passivt til denne og øvrige meddelelser fra Unica Host.

I tilfælde af udeblivende betaling modtager Kunden en påmindelsesskrivelse med yderligere frist på 14 dage til betaling. Sker der fortsat ikke betaling modtager Kunden en e-mail med meddelelse om suspension af Kundens hosting produkt. Aktivering af Kundens hosting produkt kan altid ske ved betaling inden for den meddelte frist. I modsat fald ophører abonnement helt med de deraf følgende virkninger, herunder sletning af Kundens filer på Kundens hosting produkt, jf. punkt 10. Påbegyndelse af en ny abonnementsperiode herefter indebærer betaling af nyt oprettelsesgebyr.

Såfremt Unica Host i henhold til punkt 20 foretager væsentlige og for Kunden forringende ændringer af Forretningsbetingelserne, kan Kunden opsige sit Abonnement med 30 dages varsel fra datoen for ændringen.

Opsigelse fra Kunden indebærer tilbagebetaling af forudbetalt abonnement med undtagelse af domæneafgiften og oprettelsesgebyret. I øvrigt gælder der en 30 dages Pengene Tilbage Garanti for ny køb, se under punkt 3.

3. Fortrydelsesret/Pengene Tilbage Garanti
Kunden har 30 dages fortrydelsesret. Hvis kunden ønsker at benytte fortrydelsesretten kan dette ske via Unica Hosts kundecenter inden 30 dage fra det tidspunkt, hvor Kunden modtager sin faktura på abonnementet.

Kreditering sker indenfor 30 dage til Kundens bank konto, og det påhviler kunden at oplyse korrekte bank oplysninger.

Domæneafgiften er ikke omfattet af fortrydelsesretten, da domæner registreres direkte til Kunden og kan anvendes uafhængigt af Kundens hosting produkt.

4. Betalingsbetingelser
Forud for påbegyndelsen af en ny abonnementsperiode modtager Kunden en faktura jf. punkt 2. ved online betaling ved brug af de på betalingssiden anførte betalingskort.

Ved registrering af betaling modtager Kunden en kvittering pr. e-mail på den af Kunden oplyste e-mail adresse. I tilfælde af udeblivende betaling modtager Kunden påmindelsesskrivelser med konsekvenserne af den udeblivende betaling, jf. punkt 10.

5. Ændring af et Abonnement
Kunden kan til enhver tid ændre sit Abonnement til en anden abonnementstype indenfor den samme produktkategori, dog er det ikke muligt at ændre mellem Windows og Linux server. I tilfælde af at Kunden ønsker at nedgradere sit Abonnement vil abonnementsprisen blive reguleret for den efterfølgende abonnementsperiode. I tilfælde af at Kunden ønsker at opgradere sit Abonnement vil der blive fremsendt en forholdsmæssig opkrævning for resten af abonnementsperioden.

6. Ikke-tilladt brug af diskplads
Det er ikke tilladt at benytte et hosting produkt hos Unica Host til ulovligt materiale. Herved forstås materiale kunden ikke har rettigheder til eller har ret til at publicere fordi det kan krænke andre personer, virksomheder eller disses rettigheder, samt materiale, der strider mod lovgivningen.

Dette forbud gælder tekster, billeder, filmklip, lydfiler og enhver anden tænkelig information eller hyperlinks hertil. Forbuddet er generelt og gælder materialets placering på serveren, uanset om det er tilgængeligt for nogen, herunder kunden selv.

Som ulovligt materiale betragtes yderligere materiale af pornografisk, racistisk, religiøs og politisk karakter, som uanset om det er lovligt eller ej kan virke voldsomt stødende. Dette vurderes af Unica Host, eventuelt i samarbejde med et ekspert- eller rådgivningsorgan indenfor det pågældende område.

Unica Host forbeholder sig endvidere ret til at fjerne indhold lagret som zip, MP3, jpg og lignende, såfremt disse belaster serverne i urimelig grad. Hensigten med Unica Hosts hosting produkter er ikke at fungere som ekstern harddisk for lagring af større mængder filer til fri download eller visning, men derimod en fremvisnings- og/eller salgsplads for private brugere, offentlige institutioner og virksomheder.

7. Anden ikke-tilladt brug
Kunden må under ingen omstændigheder anvende sit Abonnement med henblik på at opnå uautoriseret adgang til systemer tilsluttet Internettet eller i øvrigt handle på en måde, der efter dansk eller anden lovgivning er strafbart.

Kunden må heller ikke under nogen omstændigheder foretage sådanne handlinger og transmissioner, som vil kunne udgøre en uforholdsmæssig stor byrde på Unica Hosts servere og tekniske infrastruktur, kunne forstyrre Internettets funktion i øvrigt, væsentligt kunne overtræde den til enhver tid gældende net-etikette, som f.eks. ved at afsløre andre menneskers private forhold eller via sin adfærd genere andre internetbrugere på væsentlig måde.

8. Trafik og scripts
Unica Hosts til enhver tid gældende trafikgrænser på Unica Hosts forskellige abonnementstyper fremgår af produktsammenligningen. Unica Host fakturerer ikke et eventuelt merforbrug. I tilfælde hvor Kundens trafikforbrug over en længere periode overstiger abonnementstypens trafikgrænse kontakter Unica Host dog Kunden med henblik på en evt. fremtidig opgradering til en anden abonnementstype.

Unica Host tilbyder fri adgang til standard scripts samt brug af andre scripts. Det forudsættes dog, at der er tale om scripts, der ikke belaster serverne i urimelig grad.

9. Ophævelse
Unica Host er berettiget til øjeblikkeligt at ophæve Kundens Abonnement ved Kundens væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til Forretningsbetingelserne, herunder især punkt 6, 7, 8 og 15.

Ved afgørelsen af hvornår der foreligger væsentlig misligholdelse i øvrigt, herunder evt. fra Unica Hosts side, skal dansk rets almindelige regler finde anvendelse.

Under ingen omstændigheder kan der i tilfælde af ophævelse kræves tilbagelevering af ydelser eller tilbagebetaling af betalinger til den misligholdende part for så vidt angår perioden forud for tidspunktet for ophævelsens meddelelse.

10. Ophør af Abonnement og kundeforhold
Ved ophør af Kundens kundeforhold til Unica Host, være sig ved Kundens eller Unica Hosts opsigelse eller ophævelse, vil samtlige Kundens data på hosting produktet (herunder bl.a. også data på mailsystemer) blive slettet 8 dage efter det enkelte Abonnements endelige ophør.

11. Driftssikkerhed
Unica Host forbeholder sig ret til uden varsel at begrænse eller indskrænke adgangen til et hosting produkt eller omfanget af de ydelser, som indgår i et Abonnement i det omfang Unica Host anser sådan begrænsning for nødvendig af hensyn til drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold.

12. Ansvar
Kundens brug af sit hosting produkt og af Unica Hosts ydelser i øvrigt sker i enhver henseende på Kundens eget ansvar og risiko. Unica Host påtager sig intet ansvar for indholdet, herunder rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som Kunden modtager eller transmitterer via Internettet. Unica Host påtager sig i øvrigt intet ansvar for uvedkommendes overvågning eller opsamling af eller adgang til Kundens trafik eller data.

Unica Host fraskriver sig ansvaret for enhver skade og ethvert tab som Kunden lider i forbindelse med Kundens Abonnementet, herunder brug af eller manglende mulighed for brug af Kundens hosting produkt eller Unica Hosts ydelser i øvrigt, uanset den nærmere baggrund herfor, medmindre Unica Host har handlet forsætligt til skade for Kunden eller groft uagtsomt.

Unica Host fraskriver sig således ansvaret for direkte tab og indirekte tab, herunder driftstab, følgeskader, tab af data og retablering af data.

Hvis Unica Host skulle blive holdt ansvarlig for Kundens brug, skal Unica Hosts ansvar i videst mulige omfang være begrænset til et beløb svarende til den af Kunden betalte abonnementspris for den gældende Abonnementsperiode.

13. Mailingliste
Kommunikation fra Unica Host til Kunden vedr. kundeforholdet er i et vist omfang automatiseret, og vil som udgangspunkt foregå via e-mail. Kunden kan endvidere have givet sit samtykke til, at Unica Host løbende via e-mail må kontakte kunden vedrørende produkter og tilbud fra Unica Host og vores samarbejdspartnere omkring hosting produkt relaterede ydelser og IT- sikkerhedsløsninger. Kunden kan altid afmelde sig markedsføringsmateriale fra Unica Host via kundeområde på Unica Hosts kundecenter eller via link i e-mailen.

14. Tredjemands rettigheder
Unica Host er over for Kunden ansvarlig for, at Unica Hosts ydelser ikke krænker tredjemands rettigheder. Kunden er over for Unica Host ansvarlig for, at Kundens data, websites, m.v. på Kundens hosting produkt ikke krænker tredjemands rettigheder. Såfremt der foretages rets skridt over for Kunden eller Unica Host med påstand om, at Unica Hosts ydelser krænker tredjemands rettigheder er Unica Host berettiget til efter eget valg (i) at ændre sine ydelser, således at krænkelsen ophører, eller (ii) ophæve denne aftale helt eller delvist uden yderligere ansvar for Unica Host. I begge tilfælde er Unica Host berettiget til at overtage sagen og de med sagen forbundne omkostninger og Unica Host er bemyndiget til at gennemføre sagen eller afslutte denne forligsmæssigt.

15. Kunde oplysninger
Ved Kundens tegning af et Abonnement vil Unica Host naturligvis registrere kunde oplysninger, herunder særligt navn, adresse og email, i Unica Hosts kundedatabase. Unica Hosts behandling af sådanne oplysninger er omfattet af og vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Kunden er forpligtet til løbende at meddele Unica Host eventuelle ændringer i Kundens bopæls adresse og/eller email adresse. Manglende meddelelse til Unica Host om ændringer i Kundens bopæls adresse og/eller email vil blive anset som væsentlig misligholdelse af Kundens forpligtelser i henhold til Forretningsbetingelserne og berettige Unica Host til øjeblikkelig ophævelse af Kundens Abonnement, jf. punkt 9 ovenfor.

16. Kundens behandling af personoplysninger og andre data
Kunden beslutter og bærer ansvaret for, hvilke eventuelle personoplysninger og data der registreres på Kundens hosting produkt og hvorledes disse skal anvendes. Unica Host behandler som udgangspunkt alene sådanne personoplysninger efter instruks fra Kunden.

I det omfang personoplysninger, der er omfattet af Lov om behandling af personoplysninger, databehandles ved hjælp af Unica Hosts servere, skal Kunden give Unica Host skriftlig underretning om dette samt om, at Lov om persondatabeskyttelse § 41, stk. 3-5 gælder for Unica Hosts behandling af de pågældende personoplysninger.

Unica Host er i enhver henseende uden ansvar for alle forhold, der henhører under Lov om behandling af personoplysninger i forbindelse med de af Kunden behandlede personoplysninger og Kunden skal friholde Unica Host for ethvert krav, der udspringer af Lov om behandling af personoplysninger, anden regulering vedrørende persondatabeskyttelse eller anden offentligretlig regulering i forbindelse hermed.

Unica Host forbeholder sig dog retten til at skaffe sig adgang til Kundens lagrede data, i det omfang dette efter Unica Hosts bedste skøn er nødvendigt af hensyn til Unica Hosts drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold. Unica Host og dens medarbejdere vil i forbindelse hermed være underlagt en tavshedspligt og give meddelelse til Kunden om, at Unica Host har haft adgang til de lagrede data.

17. Strafbare forhold
Såfremt Unica Host bliver vidende om strafbare forhold eller aktiviteter i forbindelse med en Kundes Abonnement og brug af sit hosting produkt vil Unica Host ud over at ophæve Kundens abonnement med øjeblikkeligt varsel i henhold til punkt 9 ovenfor, videregive alle relevante oplysninger til de danske myndigheder i det omfang dette er påkrævet.

18. Kontakt og support
Email support: Unica Host tilbyder e-mail support alle dage via vores kundecenter. Spørgsmål fra kunder besvares typisk indenfor 24 timer.

19. Overdragelse
Unica Host er berettiget til helt eller delvist at overdrage Kundens Abonnement samt sine rettigheder og forpligtelser efter Forretningsbetingelserne til tredjemand.

20. Ændring af betingelser
Unica Host er berettiget til at ændre Forretningsbetingelserne med et varsel på 30 dage.

21. Lovvalg og værneting
Forretningsbetingelserne, herunder Kundens Abonnement er undergivet dansk ret og eventuelle tvister og uoverensstemmelser mellem Kunden og Unica Host skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.

Copyright© Unica Host ApS. All rights reserved.